Strandvejensbistro.dk Tanker Den gode espresso

Den gode espresso



Kaffe er nok en af de mest berømte drikke i verden, og der er mange gode grunde til, hvorfor drikken brygget på ristede bønner har fået denne status.

Start dagen godt ud

For mange mennesker starter enhver dag ud med en kop kaffe. Hvad enten det er den hurtige to-go-udgave fra kiosken, den hjemmebryggede ved morgenbordet eller alt derimellem, er det for mange et ritual, der indikerer starten på en ny dag. En kop morgenkaffe kan også være en god undskyldning for at tage et øjeblik for dig selv. Når du sidder dér med din kop i hånden, kan du stille og roligt begynde at vågne og indstille dig på den kommende dags opgaver og aftaler.

Kaffehygge

Kaffe er en ældgammel drik, men intet tyder på, at den går af mode lige foreløbig. Mange steder er en kop kaffe nemlig blevet synonym med hygge. Man mødes med veninderne på en café, bestiller en god cappuccino og så går snakken ellers bare derudaf om stort og småt. Man besøger sin gamle bedstemor, som straks står klar med det gamle musselmalede stel og kaffe fra kanden. Eller man møder kollegerne ude ved kaffemaskinen i pauserummet og får en god hyggesnak. Kaffe er altså blevet en måde at prioritere hygge og samvær i vores kultur.

Kaffe som hobby

Der findes mange forskellige måder at brygge en kop kaffe på, og de giver hver deres unikke smag. De seneste par år er espresso-brygningen især blevet populær, og den er da også en af de metoder hvor man kan tilpasse kaffesmagen mest muligt til sine egne smagsløg og behov. Derudover er den en god hobby, fordi man kan kombinere den med det populære latte-art, hvor man laver figurer i mælkeskummet ovenpå sin espresso. Der er mange muligheder for at udfolde sin kreativitet, og man kan bruge timevis på at øve og eksperimentere med forskellige mønstre og figurer. Udover latte-art, kan du prøve dig frem med forskellige slags bønner.

Glæd dine kære

Hvis du vælger at investere i en god espressomaskine, kan det også bruges til at glæde dine venner og familie. Når først du har mestret den gode espresso, kan du jo invitere på en god kop kaffe og det kan lægge op til en god snak eller et spil kort. I kan også gøre det til et fælles projekt at sammen blive gode til at brygge den perfekte kop, eller I kan lave en årlig latte-art-konkurrence.