Strandvejensbistro.dk Tanker Forkæl din udkårne med lækker mad til valentinsdag

Forkæl din udkårne med lækker mad til valentinsdag



Valentinsdag bliver stadig mere og mere populær herhjemme. Danskerne har i høj grad taget den amerikanske tradition til sig, og hvert år d. 14. februar fejres kærligheden på alle mulige måder. Der gives og købes røde roser, bamser, blomster, chokolade og andre gaver i massevis, og mange par vælger at lave noget særligt for at fejre dagen. Den står på romantik og hygge, når man skal vise sin udkårne, hvor meget de betyder. For mange er det årets mest romantiske dag, hvor kærlighed er i centrum, og hvor den indre romantiker for alvor skal findes frem. Der er mange muligheder for at lave noget sammen denne dag.

Valentinsdag står i kærlighedens tegn

Valentinsdag er kendt som “de elskendes helligdag”, hvor man giver hinanden kort, blomster, chokolade og andre gaver, der markerer kærligheden. Traditionen dikterer, at man anonymt skal sende et valentinskort, og modtageren så skal gætte, hvem der har sendt det. Denne person bliver så deres “valentine”. Derfor er det traditionelt set en oplagt mulighed for at erklære sig kærlighed til nogen, som man længe har været interesseret i. Men for parrene er det en mulighed for at fejre kærligheden, uanset om man er stormende nyforelskede eller har været sammen i mange år. Mange vælger også at lave deres egen valentinstradition, så man gør dagen til sin egen. Der er mange muligheder for at få en uforglemmelig oplevelse sammen. Man kan f.eks. tage ud og spise en romantisk middag sammen på en restaurant, man kan tage en tur i biografen, tage en tur i Tivoli eller på sightseeing, få en massage sammen, m.m. Man kan også vælge at tage på en weekendtur eller et spaophold. En anden tilgang til valentinsdag er at være kreativ. Det behøves ikke at være en stor udgift. F.eks. kan man lave et romantisk kort eller kuponer, der kan indløses, til knus, kys, hjemmelavet middag eller noget helt andet. Man kan også give en god omgang massage eller morgenmad på sengen.

Lav mad til valentinsdag sammen eller forkæl din partner med en overraskelse

Et godt bud på en valentinsaktivitet er, at man kan lave mad til valentinsdag sammen. Man kan også tage ud og spise på en restaurant, hvilket mange par vælger at gøre. Men det kan være liges å hyggeligt og romantisk at have en middag derhjemme med stearinlys, vin og dæmpet belysning. Man kan vælge at lave mad til valentinsdag sammen, men man kan også imponere med sine evner som kok og overraske sin udkårne med et festmåltid. Menuen kan man helt selv bestemme. Hvis man ikke er den store kok, så kan det være en god idé at bestille mad udefra, som så kan anrettes flot og indbydende. Med levende lys og et glas vin, så er der garanteret en romantisk stemning, og man får masser af mulighed for at nyde hinandens selskab, tale sammen og bare hygge.